Det er slut med konventionelle tomater i løsvægt i Bilka og Føtex. Løsvægt-tomaterne er fremover økologiske.

Bilka dropper konventionelle løsvægt-tomater

Fra i næste uge kan man kun købe økologiske tomater i løsvægt i Bilka og Føtex.

Samtlige Føtex og Bilka butikker går over til økologiske tomater i løsvægt fra onsdag i uge 18. For at undgå sammenblanding, vil det ikke længere være muligt at købe ikke-økologiske tomater i løsvægt i butikkerne. 

Økologisk frugt og grønt er ofte at finde i plasticindpakninger i danske butikker. Det sker for at undgå risikoen for sammenblanding med de ikke-økologiske fødevarer. Da økologisk frugt og grønt for det meste er den mindste gruppe målt i mængde, er det de varer, der bliver pakket ind. 

Det laver Føtex og Bilka nu om på. Fra uge 18 og frem til november, er der kun danske, økologiske tomater i løsvægt til kunderne hos de to butikskæder.

- Nu går vi hele vejen og fjerner de konventionelle, løse tomater, så der bliver plads til de økologiske. Vi kan ikke have begge dele i butikkerne af hensyn til, at kunderne skal være 100 procent sikre på, at der ikke sker sammenbladning, siger Kasper Kamp, indkøber, Dansk Supermarked A/S. 

ØL: Positivt, at øko-tomater slippes fri

Økologisk frugt og grønt pakket ind i en masse plastic strider mod værdier som naturlighed, miljøvenlighed og bæredygtighed, der ellers er forbundet med økologi. Derfor er det glædeligt, at så store butikskæder gør op med den praksis, mener Økologisk Landsforening.

- Det er meget positivt, at Føtex og Bilka kommer de stadig mere økologibevidste forbrugere i møde og slipper øko-tomaterne ”fri”. Det giver forbrugerne en bedre mulighed for at dufte til de økologiske tomater og vælge præcis den mængde, der er brug for, hvis man for eksempel bor alene, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening og tilføjer:

- Det er de konventionelle tomater med pesticidrester på overfladen, der bør være pakket ind.

Hos Føtex og Bilka vil man efter perioden evaluere og eventuelt udvide til andre kategorier.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Erik Deltid
20. maj 2011 kl. 14:30

Vandboringerne bliver som regel sløjfet, fordi der kun bruges omkring halvdelen af det vand, som man bruget for 15 år siden. Det skyldes nærighed. Den indfandt sig samme dag, som vandmåleren blev sat op, OG MAN SELV SKULLE BETALE FOR DET VAND, SOM MAN BRUGTE.

Enkelte andre boringer er lukket, fordi der er for mange tungmetaller. Det kan landbruget vist ikke klandres for.

Resten er som udgangspunkt blev lukket, fordi de blev salte, enten af naturlige årsager, eller fordi de blev pumpet for hårdt.

Sådan!

Svend
20. maj 2011 kl. 13:40

Et eksempel er at der skal bruges 33% mere jord til at producer en liter økomælk, i for hold til hvad det kræver at producer en liter konventionel mælk… Det vil sige at der er plads til 25 % mere hede, overdriv, moser og andet luksus natur, med et meget varieret dyre og plante liv med en høj biodiversitet… frem for en gold øko-græsmark hvor der er en lav biodiversitet selv om den er højre en på en konventionel græs mark…
 
Det samme ser vi når vi kigger på korn afgrøder, her er udbyttet også betydeligt laver, og så længe du ikke har lært folk at de kun skal spise korn og grønsager uden kød, så er vi nød til, at havde en store korn produktion…
Det kan gøres på to måder..
Konventionelt Store avl, mindre arealer, det vil give en lidt større belastninger på de arealer, men der vil så være plads til en varieret natur ved siden af, som heder, moser, skove overdriv mm.…
Økologisk Mindre avl på et større areal, så er vi jo nødtil at inddrage alt det land der er muligt, mindre belastning pr ha, men det gør at der ikke er plads til andre typer natur end golde øko-marker, mindre regn skov, mindre heder,  alt i alt mindre spænde natur
 
Det må jo siges, at her skader økologi, natur mere.
 
Der er vist heller ikke nogen af de 100 vandboringer der er lukket p grund af brugen af pesticider i landbruget generelt…

Joachim Plaetne...
19. maj 2011 kl. 11:36

@ Svend

Jeg kunne godt tænke mig at se dokumentation for din påstand om, at miljøbelastningen pr. kg udbytte er den samme på en økologisk mark som på en konventionel. Som du selv skriver, så er biodiveristeten højere på en økologisk mark - det tager jeg som et udtryk for at miljøet (herunder arter af dyr og planter) er mindre belastet på og omkring de økologiske marker. At 100 vandboringer hvert år må lukkes i DK som følge af pesticidforurening anser jeg også som værende en miljøbelastning - som med garanti ikke stammer fra det økologiske landbrug.

Hvad angår svampestoffer i korn. Fødevarestyrelsens kontrolresultater og resultater fra EU-landene viser generelt, at der ikke er forskel mellem økologiske produkter og konventionelt dyrkede produkter for så vidt angår giftstoffer fra svampe. Norske forskere har endda påvist, at økologisk dyrket hvede, byg og havre har et lavere indhold af svampen fusarium og de giftstoffer den danner (mykotoksiner). Årsagen er, at fusariums konkurrenter i naturen sprøjtes væk hos den konventionelle landmænd, så der bliver frit spillerum. Samtidig er monokultur-dyrkning (hvede år efter år på samme mark) en problematisk faktor ifht. svampetrykket i konventionel dyrkning.

Jeg går ude fra, at du hentyder til den konkrete sag for et par måneder siden, hvor to partier økologisk havregryn blev trukket tilbage fra handlen. Der var tale om svensk havre, som tilsyneladende ikke var behandlet korrekt ifht. lagring og tørring.

Svend
18. maj 2011 kl. 16:40

Biodiversiteten er højre på en økologisk driven mark, men den er ikke høj… Udbyttet er lavt i forhold til hvor meget en økologisk mark belaster miljøet, set i forhold til en konventionel driven mark… Når man kigger kg og ikke ha… Så det er ingen løsning…
 
Glem nu den gamle dags måde at se på, men at dyrke hele landet økologisk… drop det fusk, ta’ det ringe jord ud af omdrift ( der kan man jo brug de øko-mærket støtte kroner til at finanser det) og dyrk resten af landbrugslandet intensivt, det giver den bedste natur og det mest rentable landbrug…
 
Så har vi også løst problemet med ekstrem giftige svampe i  Øko-havregryn ;o) 

Rasmus Dalsgaard
18. maj 2011 kl. 11:28

Maskinbladets redaktion har fjerenet en række indlæg fra en anonym debatdeltager, som misbruger den frie debat og overtræder vores retningslinjer for god tone i debatten. Vedkommende går efter manden og ikke efter bolden og bevæger sig endda i et enkelt indlæg på kanten af Straffelovens paragraf 266 om trusler.

Rasmus Dalsgaard, chefredaktør

Joachim Plaetne...
18. maj 2011 kl. 09:26

@ Svend

Glæder mig, at du også gerne vil gøre en indsats for biodiversiteten, og jeg respekterer din holdning til, at du gerne vil dyrke så store udbytter som muligt. De to ting behøver ikke være modsætninger - det er økologien et godt bevis på.

Du har ret i, at økologien prioriteres højere i ordningen for Ekstensivt Landbrug - men kun, hvis hvis der samlet er søgt om flere midler, end ordningen indeholder. Som udgangspunkt er ordningen altså en ordning for alle landmænd, og en ordning for naturen.

Jeg vil i øvrigt gerne takke dig for en saglig debat. Det er rart, når nogen vil argumentere ordentligt og sagligt her på siden, frem for at bruge mediet til perfide personangreb. Vi når næppe frem til fuldstændig enighed, men en saglig diskussion kan man altid bruge til at blive lidt klogere.

 

 

Svend
17. maj 2011 kl. 19:26

@Joachim Plaetne.. Der er lige en ting du har galt fat på der, jeg betvivler IKKE at der er højre biodiversitet i økologisk landbrug, jeg mener den er lav i konventionel marker, og 30 % mere af noget der er lavt, er efter min opfattelse stadig lavt… Læs lige hvad det er jeg skriver det er det jeg mener… Det gode jord drives intensivt og det dårlige lægges ud i natur, det er efter min opfattelse bedre end at dyrke alt jord halt… Målet med en øko-kornmark er er mig bekendt ikke at havde flest blomster og høj biodiversitet, men det højst mulig udbytte, med de muligheder man har… Lige så vel som jeg ikke driver mine marker efter, at havde en høj biodiversitet, men med at få et godt udbytte… men jeg glæder mig over en høj biodiversitet uden for mine marker!
 
Og kommer der en ordning, hvor jeg kan overføre mine harmoni arealer fra det dårlige jord til det gode, sådan at jeg kan havde de dyre enheder, jeg i dag har på det dårlig jord, på det gode jord og drive det intensivt. Så kan vi tage det dårlige jord ud til den type natur det nu egner sig til, mose, eng, hede eller overdriv… Så vil du se at biodiversiteten den stiger!!!
 
Tja… du henviser selv til siden, http://ferv.fvm.dk/betingelser_for_tilskud.aspx?ID=53631
Også ind i vejledningen ”Særlig miljøstøtte under artikel 68” og så side 20… ja det er for alle men mere for økologi, end for naturen!!!

Joachim Plaetne...
17. maj 2011 kl. 12:33

@ Svend

Tankevækkende, at du tilsyneladende anser biodiversiteten for at være lig nul i det øjeblik en bedrift lægges om fra konventionel drift.

Når det er sagt, så vil jeg gerne have lov at dokumentere mit udsagn om biodiveristet, som du tydeligvis betvivler. Nedenstående er citat:

  • Det er tidligere veldokumenteret, at fraværet af pesticider og brugen af organisk gødning i det økologiske jordbrug har en positiv effekt på flora og fauna – såvel i de enkelte naturtyper som i jordbunden
  • Mange danske og internationale studier viser, at inden for et bredt felt af almindelige planter og dyr er både antal og diversitet højere på økologiske bedrifter end på konventionelle. Nyere  internationale reviews og meta-analyser bekræfter denne generelle konklusion. F.eks. viste en sammenligning af 63 studier, at der var i gennemsnit 30% større artsdiversitet i økologiske
    bedrifter sammenlignet med konventionelle
  • Der er forskel på fordelen ved økologi inden for de taksonomiske grupper og inden for arter; bl.a. var der klart flere plantearter, insektprædatorer (som æder skadegørere) og fugle i samtlige 12 internationale studier.

Kilde: ICROFS' vidensyntese (Foulum): Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor. 2008 (revideret 2010). Du kan læse den her

Med hensyn til vejledningen, så er jeg ikke klar over, hvad du mener. Er det Vejledningen om økologisk jordbrugsproduktion fra Plantedirektoratet du mener?

 

Svend
17. maj 2011 kl. 00:08

@Joachim Plaetne Nu er det ikke så svære, at øge biodiversiteten med 30 % fra ingenting men det lyder godt…Hvis du vil ha’ biodiversitet så skal du ha’ jord ud af omdrift, de økologer jeg kender prøver jo også på at få mest muligt ud af den jord, med de midler de må bruge, de er jo ikke en blomster mark der er deres mål… Så skal vi gøre noget der er godt for miljøet så driv det gode jord intensivt, og lig det dårlige jord ud i den type natur som Morten DD nu sydes er bedst, glem det økologi, hvis du kigger på biodiversitet… Si’ nu hvad økologi det er, i stedet for det skøn maleri du kommer med der.
 
Jamen hvorfor så ikke sætte prisen længer op på det øko-grise kød, så dem der producer det får noget mere for deres kød, i stedt for at arbejde på at alle her i landet skal havde økogrise… Hvis det giver mange penge at havde Økogrise så skal der nok komme producenter, af sig selv…Men er der 5 besætninger der starter samme år, så er det marked oversvømmet…
 
Læser du ikke selv de ting du henviser til prøv at læs side 20, i vejledningen!
 

Er glad for at du har fået øjne op for, at der er et stort tilskud fra det traditionel landbrug/ staten, til det økologiske landbrug…..

Joachim Plaetne...
16. maj 2011 kl. 14:20

@Svend

Der er 30 procent højere biodiversitet på og omkring de økologiske marker end på og omkring de konventionelle. Ergo går tilskudet til "bedre" natur, hvis du altså har ret i, at økologen prioriteres højere i ordningen for ekstensivt landbrug. Det ændrer dog ikke på det principielle udgangspunkt, at det er en ordning for alle landmænd.

Mht. de afgifter du betaler. Du kan jo begynde med at parkere sprøjten - så slipper du i hvert fald for at betale promilleafgiften;-)

Der produceres ca. 80.000 økogrise i DK i dag - langt færre end Friland kan sælge. Derfor efterspørger Friland flere leverandører til at mætte et stadigt voksende marked for økologisk svinekød - ikke mindst på eksportmarkedet. Du spørger, hvorfor afregningen ikke er bedre? Afregningen er lige nu ca. 12 kroner højere til landmanden for et kg økosvinekød ifht. et kg konventionelt. Hvor meget højere vil du have den?

 

 

 

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke