BL: Forsinkede miljøgodkendelser koster arbejdspladser
Sagsbehandlingstiden på miljøgodkendelser til landbruget i kommunerne er ni måneder. Bæredygtigt Landbrug mener, at den langsommelige proces koster tusindvis af danske arbejdspladser
Bæredygtigt Landbrug er utilfreds med de lange sagsbehandlingstider i kommunerne.
- Tålmodigheden hos danske fødevareproducenter er ved at være tyndslidt samtidig med, at det går særdeles hårdt ud over psyken og pengepungen, at skulle vente i årevis med at få svar, om man får lov til at udvide sin bedrift, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen.
Vagn Lundsteen tilføjer, at erfaringerne viser, at det ikke er helt ualmindeligt, at fødevareproducenterne må vente i årevis efter svar fra kommunerne, når de har sendt en ansøgning om lov til at udvide eller bygge nye stalde, der i høj grad medvirker til endnu bedre dyrevelfærd.
Staten spænder ben
Vagn Lundsteen understreger, at den langsomme behandling siden 2007, da den nye husdyrlov trådt i kraft, først og fremmest skyldes statsligt benspænd i form af mangel på værktøjer, vejeledning, langvarigt IT-knas og ikke mindst stribevis af afgørelser, som nærmest per automatik sendes tilbage til kommunerne til ny behandling.
- Personligt har jeg også mere end svært ved at se fornuften i, at kommunernes sagsbehandlere skal bruge så megen tid på at behandle de samme sager igen og igen. Den tid kunne sagtens være brugt mere fornuftigt, siger Vagn Lundsteen.









NN - det er ikke ynk. Blot fakta.
Min pointe er at ham der bliver dømt er ikke nødvendigvis har der har svinet mest på vejen - idet der kører flere på vejene. Men det er ham der har et påbud om at gøre vejen rent eller slet ikke at benytte vejen. Hvordan tror du han kan bevise det ikke er ham der har kørt på vejen.
Efterhåndern har jeg også mistet tiltro til retsssystemet og frygter mange af os bliver dømt på forhånd af domstolene. Det er jo vores egen kommune der politianmelder os. Myndgihederne tror jo mere på hinanden og hvem kan helt genneskue retsgyldigheden af de forskellige påbud når disse ikke har været forelagt klagenævnet.