- Det er helt unødvendigt at forbyde al gyllekørsel på frossen jord, mener Henrik Frandsen.

Frandsen: Nogle gange giver det mening med gylle på frossen jord

Det er helt unødvendigt at forbyde al udkørsel af gylle på frossen jord, mener Landbrug & Fødevarers viceformand Henrik Frandsen.

Det er allerede i dag forbudt at køre gylle ud på en frossen mark, der hælder ned mod et vandløb, og nu vil miljøminister Ida Auken (SF) forbyde al udkørsel af gylle på frosne marker.

Men det er helt unødvendigt, mener Henrik Frandsen, viceformand for Landbrug & Fødevarer.

- Der findes jo allerede et forbud mod at sprede gylle ud, når der er risiko for, at det kan gå ud over vandmiljøet. Og det bakker vi helt og holdent op omkring, siger Henrik Frandsen og fortsætter:

- Men der er nogle tilfælde, hvor det giver mening at sprede gylle ud på en let frossen mark. Hvis man for eksempel har en hel flad mark, og der har været et par dage med frost, og der er udsigt til tøvejr, kan det rent fagligt være fornuftigt at få gyllen ud allerede i februar.

Ved at sprede gyllen ud på en let frossen mark, kan man undgå strukturskader i jorden på grund af tryk. Og man får desuden mere ud af næringsstofferne ved tidlig udbringning af gylle.

- Det er helt sikkert et område, hvor landmanden skal vise stor omtanke og omhu. Men her synes jeg, hun (Ida Auken, red.) afskærer os fra noget, som fagligt godt kan give mening. Det bliver bare endnu en regel oven i de mange andre, siger viceformanden.

Overfyldte gylletanke 

Endnu en problemstilling ved at indsnævre landmændenes muligheder for udbringning af gylle yderligere er, at gylletankene bliver overfyldt.

- Hvis man ikke har græsmarker, som man må køre gylle ud på om efteråret, kan der gå helt fra slutningen af maj, indtil frosten er væk året efter, hvor man ikke må køre gylle ud, forklarer Henrik Frandsen, der selv har oplevet problemer med at komme af med svinegyllen.

Han forstår dog godt, at Ida Auken gerne vil uheld med forurenede vandløb til livs.

- Jeg forstår hende godt, men jeg ville hellere præcisere den lovgivning, vi allerede har. Man kunne godt gøre det mere entydigt, så alle kan forstå reglerne, siger han.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
hanse
21. feb 2012 kl. 12:12

 

 de herre...

 jeg forstår jer simpelhen ikke, i skælder ud på en hvis hr krarup og andre, jeg fatter ikke i ikke skælder dem ud der har lavet de her gylleudslip, det er jo deres skyld, ikke alle mulige andre..

det er en underlig dansk vane og bringe andre ting ind til samligning.. tænk jer nu lidt om!!!!!!

Jespersen
21. feb 2012 kl. 11:36

Peter Krarup - endnu en mand med en ulækker og intetvidende retorik..

Søren.
21. feb 2012 kl. 11:08

 Peter Krarup, du er åbenbart lige så uvidende som de andre landbrugshadere der blander sig her. Og så Lynetten, den vil du meget gerne forbigå og fortie, det siger alt om at du ikke er seriøs. Desuden kegler jeg ikke rundt, jeg kommenterede dit indlæg. Du skriver du er cand. agro, det er Mette Gjerskov også, så det er ikke noget at prale med, det siger intet om ens viden, det har du selv bevist. Vedr. løgn i DK, så kan du spørge juraprofessor Peter Pagh om hvor meget svindel der foregår i Miljøstyrelsen og diverse ministerier her i DK, han sammenligner meget af det der foregår i DK med det der foregik i Sovjet. Og så til den gode historie som jeg stolt fortæller = Jeg fryder mig når jeg hører at danske landmænd står for dyrkningen af 350.000 HA i udlandet, et tal der hele tiden stiger, jeg fryder mig hver gang jeg hører at en dansk virksomhed er flyttet til udlandet, jeg fryder mig når jeg som for nylig læste på TV2 at danske iværksættere flygter til udlandet. Alle disse dygtige og driftige mennesker gider bare ikke folk som dig, men fører en masse penge og energi ud af dette latterlige lille land, resultatet kan du se på  DKs statsbudget. Men sammenhængen finder du nok først ud af når du som gammel kommer til at ligge i dit eget lort på plejehjemmet.

sønderjyde
21. feb 2012 kl. 09:45

Her i sdr. jylland er det meget almindeligt at vi betaler kloak afledning på vores spildevand.... en form for gylleaftale til kommunen :)

Ved  lave temperature virker "rense processen" ikke, lortet ryger i fjorden. Det samme ved regnskyl. Den mekaniske rensning i nogle af de små anlæg er reelt bare en pumpe der sørger for at lortet kommer ud i Lillebælt. Der er fandme ikke i orden.

De må øge deres opbevarings kapacitet... det får vi jo skudt i skoen heletiden.

Vi skal ikke bevidst lukke gylle ud i åer og vandløb, men tænke os om ! Der for er udbringning på let frost perfekt for jordbunden, landmanden og naboerne.

 

gumbas
21. feb 2012 kl. 09:07

Det gør heller ikke noget når det har noget med kultur at gøre at der skulle komme en smule lort ud i et vandløb. Det her har vi ikke hørt meget om i dagspressen.stiften.dk/skanderborg/badede-du-i-baevand-til-skanderborg-festiva

carsten
21. feb 2012 kl. 08:15

@Peter Krarup. Det siger vist alt, at du ikke har hørt at lynetten blev tømt ud i indre kanaler i kbh i sommers.

Det drejer sig om at have overblik før man udtaler sig og kommer med kommentarer, bemærkninger som viser at man har indsigt. 

Det hjælper ikke på retfærdighedsfølelsen når de mennesker som lovgiver om hvordan vi skal opførere os, selv personligt laver de samme overtrædelser med deres eget lort.

Der er efterhånden så mange kontrollanter at hvis de tog arbejdstøjet på og gav en hånd ude på bedrifterne så kunne bonden holde fri om søndagen og de kunne modtage lidt praktisk erfaring feks omkring udbringning på let frossent jord kontra barmarksudbringning.

Redneck bemærkninger hører ikke dette forum til.

Laust Madsen
21. feb 2012 kl. 01:15

Den var til henrik

Laust Madsen
21. feb 2012 kl. 01:14

Man kører bare ikke gylle om søndagen det kan lugtes længere væk end 200 meter... Det giver et rigtig dårligt images og køre ud om søndagen hvor folk måske går i haverne.

Peter Krarup
21. feb 2012 kl. 00:21

Søren - du kegler rundt! Tag nu een ting ad gangen - omend du viser en af mine pointer. Tak for det. Alt det med Lynetten - aner ikke hvad du taler om - og lad os tage den senere. Her & nu gylle mm. Jeg har arbejdet på forskellige landbrug i over 30 år & er uddannet cand. agro. Jeg er til tider kritisk overfor landbruget ligesom jeg også er stolt over mit fag. Derfor føler jeg det fustrerende når kemi & gødning importeres/hentes & ulovligt ender på div. danske landbrug (hvor jeg går ud fra varerne er udbragt på markerne) + nu denne ene (?!) sag om gylle. Det trækker nogle meget kedelige spor. Men - husk nu på de positive historier om landbruget - udover eksport-indtægterne + de mange 1000-vis af jobs. Det er desværre bare ikke nok. Når det så er sagt er det mig en gåde hvorfra du får 'at alt negative i DK omkring landbrug enten er løgn eller pga. personer som mig'. Jeg tror ikke at et argument omkring strukturskader rammer målgruppen; den almindelige befolkning. L&F kan køre nok så mange reklamespots, der i øvrigt ofte er ganske underholdende på en god måde, hvor momentet ryger efter et par negative overskrifter samt et par fotos. Min pointe omkring det tilfældige møde med Antorini er igen blot - fortæl nu de gode historier. Igen & igen. Også dig Søren.

Chresten
20. feb 2012 kl. 22:10

Der er forskel på let frosset jord, og bar jord (ingen nævneværdig sne), som har været påvirket af temp. ned omkring minus 5 til minus 20 grader i op imod 10 til 14 dage. Så er der frost langt ned i jorden og der VIL gå lang tid inden jorden kan tage "store mængder" regn, måske bare 5-10 mm giver vandrette bevægelser på arealer selvom det er rimeligt fladt. Ikke smart... gyllen følger vandet ! Få uhældige episoder kan ødelægge meget for et helt erhverv.... 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke