Thomas Roland, afdelingschef i FDB, mener, at konventionelle landmænd kan lære meget af økologerne.

- I skal holde op med at være så sure på økologerne

- I kan lære rigtig meget af økologerne, sagde FDB-afdelingschef Thomas Roland henvendt til konventionelle landmænd på debatmøde.

Debatten om masseproduktion versus niche på dagens debatmøde "Farvel til masseproduktion" rørte ved et altid hedt emne i dansk landbrug - konventionelt versus økologisk landbrug.

En spørger fra salen ærgrede sig over, at hendes gode, konventionelle produkter ikke blev regnet for lige så meget som økologiske fødevarer.

- Vi er lærkevang-producenter. Vores køer går på græs om sommeren, vi tager hensyn til miljøet, og den mælk, vi producerer, er lige så god som økologisk. Alligevel får vi ikke den samme behandling i den offentlige debat som økologerne. Og de dag jeg skal på plejehjem kan jeg høre, at jeg er nødt til at vælge i mellem at sulte ihjel eller at spise økologisk. Hvorfor kan gode, konventionelle fødevarer ikke bruges, spurgte en af de godt 200 fødevareproducenter, der var dukket op for at debattere.

Afdelingschef fra FDB, Thomas Roland, svarede på spørgsmålet med en opsang til de konventionelle landmænd.

- I skal holde op med at være så sure på økologerne. For I kan lære meget af dem. De har en produktionsform, som har fundet gehør hos forbrugerne. Og så er de gode til at fortælle deres historie. Den evne ville gavne mange konventionelle fødevareproducenter også, sagde han.

Kun plads til få "mellemprodukter"

En anden spørger ville vide, hvad han kunne gøre for at skabe en ny niche for sine slagtekyllinger.

- Jeg vil helst ikke have kyllingerne udenfor, men jeg vil gerne gøre en masse andre ting for dyrevelfærden - for eksempel at give kyllingerne mere plads og så videre. Kunne vi ikke lave en ny niche for kyllinger, der ikke er økologiske. Bornholmerhanen findes jo allerede, men hvad gør man så, når man bor i Midtjylland, spurgte fjerkræproducenten.

FDB-chefen kunne godt se muligheder for nichegrupper, der ligger mellem økologisk og masseproduktion.

- Detailhandlen vil gerne have "mellemprodukterne", men der er ikke plads til uendeligt mange. Butikken kan ikke have seks slags kyllinger, der ligger mellem økologisk og masseproduceret. Så du er nok nødt til at vippe Bornholmerhanen af pinden, sagde Thomas Roland med et skævt smil.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Henrik Gadekær
25. jan 2012 kl. 20:28

Til dem der har reageret på mit indlæg.

Er meget glad for den måde hvorpå man reagerer på mit indlæg. Og skal forsøge at svare så korrekt så muligt.

Det marker jeg har store fornøjelse at passe og pleje er fortrinsvis jb 1-3.

Bedriften omfatter sohold på 550 søer med en produktion på ca 11500-12000 smågrise om året.

Med en sådan produktionsform, hvor udnyttelsen af kvælstoffet, ved søerne, der går på markerne, er udnyttelsen forfærdelig elendig, fordi gødningen ikke kan gemmes. Disse søer render rundt i folde der fylder 40 ha. Alle arealer hvor der påregnes udsætning af grise bliver tilsået med 20-25 kilo kløvergræs (30-50%). En sådan mark bliver til den rene krudttønde i løbet af et kalenderår (marts-marts). Det eneste der tildeles af ekstra gødning på disse marker er 10 tons dybstrøelse pr. ha. Denne stammer fra smågrisestaldene. 10 % lort resten halm. Der stubharves, pløjes, såes og tromles som traditionerne sig byder :) Vanding efter behov. Dette kaster uden problemer 45 tdr vårhvede af sig pr.ha. hvorefter der såes vinterafgrøder.

De arealer der bliver ukrudsbekæmpet bliver ofte tilsået med byg/ært eller lign. fordi vi går ud fra at jorden er "tom".

Til og med vil en typisk vårbygmark blive sået efter en mark med efterafgrøder. (5-10kg rajgræs pr. ha. isået det forrige forår) + 40-50 kg N pr. ha. Sagtens efter vinterafgrøderne.

Græsmarkerne såes om efteråret medio september, og slettes gerne 3-4 gange året efter fordi græsset så bliver meget mere slidstærkt og der bliver saneret for ukrudt.

Alle afgrøder beholder vi selv til grisene.

Hvad angår ukrudtsfrø er det sin sag at undgå frø fra pileurter i kornet. Derfor bør man som øko-plantavler være indehaver af et renseri. Ukrudtfrø kan evt. bruges i stokerfyr.

Hvad angår svampe bør man bruge sortsblandinger til den store guldmedalje. Man kan jo nøjes med at købet sædekorn hos grovvareselskabet så man kan avle sit eget udsæd. Og gemme dette avl til året efter. Så har man en blanding der passer lidt bedre til sine jorde og de utøj der florerer herpå.

Skriv endelig en mail for flere spørgsmål ;)

erik Viktor
25. jan 2012 kl. 18:01

Det er nogle imponerende regnestykker der bliver stillet op om for/imod økologi. Og hvad er det så lige man vil hen med dem.  jeg forstår det ikke helt..  Forfrugtsværdi, skal vel ikke vendes til noget negativt.

Carsten
25. jan 2012 kl. 10:46

Henrik Gadekær@ Prøv at stille det samme regnestykke op hvor du har jorden som den begrænsende faktore.... Så ville det sige at det konventionelle landbrug ville kunne tage 25% af deres areal ud til naturområder, ogstadig avle det samme, eller vend det rundt vi kan undlade at fælde 6300 km2 regenskov eller andet uopdyrket natur rundt om i verden, fordi vi har konventionel landbrug i DK ... Det vil jeg kalde miljø tænkning! 

carsten
25. jan 2012 kl. 09:49

 @Henrik Gadekær. Fint indlæg. De udbytter du snakker om er det på sammenlignlige arealer, jb mv? Jeg har erfaret her på lolland at dyrkningssikkerheden ikke er ret stor for økologerne, når de har meget korn i sædskiftet. Det er noget med nedfældning af gylle, pløjning, såning. Og så er der lige pludselig gået 10 - 12 dage, selv med store maskiner. Hvordan er kvaliteten af afgrøden? Vi ser jo af og til ukrudtsfrø i økologisk mel, svampe i lagerkorn mv.

Har du medregnet forfrugt i din økologiske byg? Dem jeg kender bruger 70kg N i gylle til byg og forfrugten.

Smeden
25. jan 2012 kl. 08:59

Smuk ræsonnement Henrik Gadekær, du rammer præcis min pointe, og bondekonen har også fat i een af problemstillingerne omkring detailkæden og smarte forretningsfolk, men det er nu engang den verden vi producerer i.

At den lille bonde sejler rundt i samme sø af selvmedlidenhed over anvendelse af staldgødning i økologisk produktion bunder vel i usikkerhed og misforståelse. Han mener vel også at det er uægte økologi hvis man tilfører råfosfat og råkali, som reglerne giver mulighed for ved bevist behov, trods det faktum at både råfosfat og råkali er naturlige råstoffer i den frie natur?

Jeg slutter min deltagelse i denne debat med en tilfredshed over min valgte produktionsmåde, og ønsker både økologer og konventionelle kollegaer en god sæson.

Henrik Gadekær
24. jan 2012 kl. 23:06

Som en lille indskydelse til den hede debat mellem smeden og den lille bonde.

Når man som konv. planteavler bruger kunstgødning tilfører man vel næring til jorden som på en eller anden måde er grebet ud af den blå luft. Forstået på den måde at den ikke er et biprodukt af et dyrehold, men noget der er lavet af en form for kemisk industri. Ergo må kunstgødningen være en ekstra belastning for miljøet.

Og ja. Der er jo steder der er af økologisk status og som kun får konv. gylle/staldgødning. Men er det ikke bedre at det er gødning af den slags end at næring er lavet på bekostning af ozonlagets og indlandsisens tykkelse?

Og den der med glyphosater på marker der sæsonen efter skal være økologiske. Det er efter min aller bedste opfattelse ikke græsukrudt (bortset fra kvik) økologerne har problemer med. Det synes jeg af og til lyder til er tilfældet ved det konv. i mange artikler i div. magasiner og nyhedsblade for planteavlere. Og hvor jeg så vil hen med det... Jo, jeg har forstået det sådan at en mark afleveres/modtages som pløjemark. Hvis det er nemmere "bønderne" imellem at blive enige om en nedvisning så kan det jo være det der ligger til grund den "sidste sprøjte" :) Frøukrudt er en helt anden snak. Der vil min vurdering af Round up'ens effekt være = nytteløs.

Og ja. Jeg er økologisk ansat, men har været på begge sider af "muren". Noget jeg tit sidder og filosoferer over er at man avler konv. 60-70 tdr. byg/ha ved tildeling på op til 100-120 kg N pr. ha. Hvordan kan jeg så avle 45-50 tdr. ved tildeling af kun 50-60 kg. N?

Og hvis jeg endelig skulle kravle en smule til korset... Så savner jeg at kunne svampesygdomme, men det er jo nogle af de præmisser man er underkastet som økolog ;)

bondekonen
24. jan 2012 kl. 21:52

Meget kan man sige om detaliledet. Men lige frem sige at det er vores skyld at vi ikke formår at fortælle den gode historie?. Vi gør ikke andet - men dem der skal formidle den vender det døve øre til. Det passer ikke ind i billedet. Hverdagen på vore gårde og så hverdagen i parcelhusene er idag milevidt fra hinanden.

Vi tror vi ved hvordan de andre lever - men hvor har vi den viden fra. Chancerene for jeg fra landet kender nogle i byerne er langt større end omvendt. Så byfolket må nødvendigvis få deres viden anden steds fra.

Jeg synes det er tankevækkende med lærkevang mælk. Det at køerne går på græs - det tror mange hører økologien til. Nej at forklare de forskelle der er i landbruget, kan ikke gøres med et 2 min indlæg. Dertil er det alt alt for kompleks. 

Detailledet har et stort ansvar for vare udbuddet bliver mere og mere begrænset. Små specialproduktioner forbliver små specialproduktioner og er særdeles sårbare afsætter de hele ders omsætning til 1 aftager og produktionen er ikke stor nok til flere. De har ikke de store penge tanke til at betale markedsføringsbidrag til butikkerne eller have butik i butik i hver af kædernes butik. De har en mulighed for afsætning der hvor man i kæderne tillader en større lokalindflydelse på vareudbuddet i butikkerne. Blot kan de så ikke macthe de store spillers rabatter. 

Nej spørgsmålet om økologi, special produktion eller almindelig produktion foregår ved kampen om hylde meter i afsætningsledet. Økologi kan også kun klare sig ved bulk produktion forstået på den måde der skal altså en vis mængde til. Gad vide hvordan en byboer vil sige til de økologiske mælkeproducenter med de store stalde og robot. Jeg tror ikke det er det billed han først vil få på nethinden skal de beskrive en moderne øko mælkeproducent.  (Inden i tror det er en kritik - så er det ikke)

Vi landmænd opererer på et hjemmemarked hvor forbrugernes viden om den hjemlige landbrugs produktion er von hören sagen og ikke fakta.  Det giver et let spil for smarte markedsførings folk og med lidt trylleri fremstår udenlandske produkter som det ren danske samtidig kan de ved smarte label og indpakning  og betegnelse tilfører underlødige produkter useendet at være højværdi produkter.  

 

den lille bonde
24. jan 2012 kl. 21:20

til smeden jeg forstår dig ikke du forteller nu at du er en,. BÅDE, OG,? . det er nok også praktisk. var det også dig der godt kunne forstå hvorfor der var brug for oprydning efter konv landmand.

så den du ikke forstår fra forrige er det det med at man gøder en mark med ikke økologisk gødning fordi den ligger måske et 3 km hjemme fra og nu da der så alligevel skal køres gylle fra andet ikke økologisk gård på de omtalte marker  og marken får ikke andet gødning end det ikke økologiske,vil du køre den afgrøde hjem og bruge den i din økologiske produktion? den er jo ikke økologisk på andet end i bondens hoved. det er blandt andet disse hændelser jeg mener også skulle strammes op, for jeg er ihvertfald som ikke økologisk bonde mere økolog end de jeg her har beskrevet.

 

k
24. jan 2012 kl. 10:12

jeg er ikke sur på dem, har bare ondt af dem

Smeden
24. jan 2012 kl. 08:41

Kære lille bonde, du bliver nødt til at omformulerer din sidste kommentar til mig, jeg forstår overhovedet ikke hvad du siger til mig. Hvad fortæller du? Du er iøvrigt helt galt på den, for selv om jeg bruger profilnavnet smeden er jeg faktisk landmand, og endda een af dem som driver både lidt økologisk og lidt konventionel i samdrift, så du må helt op på tæerne hvis du vil argumenterer. Der er endnu intet af det du vil sige som ændrer min indstilling til reglerne, hverken de økologiske regler eller de konventionelle. Du skal huske at forbrugerne finder økoreglerne iorden, også med delvis brug af konventionel husdyrgødning, og forbrugerne har det sidste ord.

Iøvrigt skal du bemærke at jeg ikke gør mig til dommer over om økologisk er mere "rigtigt" end konventionelt. Jeg ser begge driftsformer som kollegaer og ikke konkurrenter.

Indsend kommentar

Indtast dit navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Hvis du indtaster din e-mail får du besked når der er nye svar.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Skift til lyd CAPTCHA)
SPAM sikkerheden sikrer at uvedkomne ikke misbruger Maskinbladet.dk til at udsende reklame eller volapyk-tekst.
Skriv bogstaverne du ser i feltet til venstre; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke