- I skal holde op med at være så sure på økologerne
- I kan lære rigtig meget af økologerne, sagde FDB-afdelingschef Thomas Roland henvendt til konventionelle landmænd på debatmøde.
Debatten om masseproduktion versus niche på dagens debatmøde "Farvel til masseproduktion" rørte ved et altid hedt emne i dansk landbrug - konventionelt versus økologisk landbrug.
En spørger fra salen ærgrede sig over, at hendes gode, konventionelle produkter ikke blev regnet for lige så meget som økologiske fødevarer.
- Vi er lærkevang-producenter. Vores køer går på græs om sommeren, vi tager hensyn til miljøet, og den mælk, vi producerer, er lige så god som økologisk. Alligevel får vi ikke den samme behandling i den offentlige debat som økologerne. Og de dag jeg skal på plejehjem kan jeg høre, at jeg er nødt til at vælge i mellem at sulte ihjel eller at spise økologisk. Hvorfor kan gode, konventionelle fødevarer ikke bruges, spurgte en af de godt 200 fødevareproducenter, der var dukket op for at debattere.
Afdelingschef fra FDB, Thomas Roland, svarede på spørgsmålet med en opsang til de konventionelle landmænd.
- I skal holde op med at være så sure på økologerne. For I kan lære meget af dem. De har en produktionsform, som har fundet gehør hos forbrugerne. Og så er de gode til at fortælle deres historie. Den evne ville gavne mange konventionelle fødevareproducenter også, sagde han.
Kun plads til få "mellemprodukter"
En anden spørger ville vide, hvad han kunne gøre for at skabe en ny niche for sine slagtekyllinger.
- Jeg vil helst ikke have kyllingerne udenfor, men jeg vil gerne gøre en masse andre ting for dyrevelfærden - for eksempel at give kyllingerne mere plads og så videre. Kunne vi ikke lave en ny niche for kyllinger, der ikke er økologiske. Bornholmerhanen findes jo allerede, men hvad gør man så, når man bor i Midtjylland, spurgte fjerkræproducenten.
FDB-chefen kunne godt se muligheder for nichegrupper, der ligger mellem økologisk og masseproduktion.
- Detailhandlen vil gerne have "mellemprodukterne", men der er ikke plads til uendeligt mange. Butikken kan ikke have seks slags kyllinger, der ligger mellem økologisk og masseproduceret. Så du er nok nødt til at vippe Bornholmerhanen af pinden, sagde Thomas Roland med et skævt smil.









Til dem der har reageret på mit indlæg.
Er meget glad for den måde hvorpå man reagerer på mit indlæg. Og skal forsøge at svare så korrekt så muligt.
Det marker jeg har store fornøjelse at passe og pleje er fortrinsvis jb 1-3.
Bedriften omfatter sohold på 550 søer med en produktion på ca 11500-12000 smågrise om året.
Med en sådan produktionsform, hvor udnyttelsen af kvælstoffet, ved søerne, der går på markerne, er udnyttelsen forfærdelig elendig, fordi gødningen ikke kan gemmes. Disse søer render rundt i folde der fylder 40 ha. Alle arealer hvor der påregnes udsætning af grise bliver tilsået med 20-25 kilo kløvergræs (30-50%). En sådan mark bliver til den rene krudttønde i løbet af et kalenderår (marts-marts). Det eneste der tildeles af ekstra gødning på disse marker er 10 tons dybstrøelse pr. ha. Denne stammer fra smågrisestaldene. 10 % lort resten halm. Der stubharves, pløjes, såes og tromles som traditionerne sig byder :) Vanding efter behov. Dette kaster uden problemer 45 tdr vårhvede af sig pr.ha. hvorefter der såes vinterafgrøder.
De arealer der bliver ukrudsbekæmpet bliver ofte tilsået med byg/ært eller lign. fordi vi går ud fra at jorden er "tom".
Til og med vil en typisk vårbygmark blive sået efter en mark med efterafgrøder. (5-10kg rajgræs pr. ha. isået det forrige forår) + 40-50 kg N pr. ha. Sagtens efter vinterafgrøderne.
Græsmarkerne såes om efteråret medio september, og slettes gerne 3-4 gange året efter fordi græsset så bliver meget mere slidstærkt og der bliver saneret for ukrudt.
Alle afgrøder beholder vi selv til grisene.
Hvad angår ukrudtsfrø er det sin sag at undgå frø fra pileurter i kornet. Derfor bør man som øko-plantavler være indehaver af et renseri. Ukrudtfrø kan evt. bruges i stokerfyr.
Hvad angår svampe bør man bruge sortsblandinger til den store guldmedalje. Man kan jo nøjes med at købet sædekorn hos grovvareselskabet så man kan avle sit eget udsæd. Og gemme dette avl til året efter. Så har man en blanding der passer lidt bedre til sine jorde og de utøj der florerer herpå.
Skriv endelig en mail for flere spørgsmål ;)