En konkurs kan puste nyt liv i firmaet
Selv om en konkurs kan betyde store tab for kreditorerne, kan en nødlidende virksomhed drives videre med nye ejere
Flere konkurser og rekonstruktioner i landbrugsmaskinbranchen har siden krisens begyndelse i 2008 været flittigt omtalt i landbrugspressen.
Mange kommentarer på Maskinbladets hjemmeside vidner om stærke følelser omkring disse historier, hvor virksomheder lukker og åbner igen under samme navn.
Ifølge en advokat, der har virket som kurator i adskillige konkursramte virksomheder i landbrugsbranchen, er der ikke nødvendigvis noget mistænkeligt ved, at en virksomhed lukker den ene dag for at genopstå under samme navn den næste.
Advokat Carsten Kjeldsen, advokatfirmaet Bindslev & Kjeldsen, er udpeget som kurator af skifteretten i Aalborg, og han pointerer, at netop en videreførelse af virksomhedsnavnet kan have en stor værdi.
- Det er min opgave at redde, hvad der reddes kan i en konkurstruet virksomhed, og i den forbindelse er virksomhedens navn af stor værdi. Derfor er det meget almindeligt, at et firma skifter navn inden en konkurs og lader det gamle navn ligge i et nyt selskab, som så driver virksomheden videre, fortæller Carsten Kjeldsen.
Vil fortsætte samarbejdet
Det kan forekomme underligt, at konkursboets bank og leverandører, som er de, der i reglen taber penge på konkurserne. i mange tilfælde er parate til at fortsætte samarbejdet med de nye ejere,
- Både bank og leverandører vil jo gerne lave forretninger, og hvis firmaet bliver befriet for tyngende gæld og et stort varelager, så kan det blive en god forretning igen, siger Carsten Kjeldsen.
Han tilføjer, at myndighederne dog gerne vil sikre sig, at der ikke er tale om konkursrytteri, og derfor beder Skat ofte den nye ejer af den konkursramte virksomhed om at stille en bankgaranti.
- Skat vil også forlange, at der skal ske ændringer i ledelsens sammensætning, uddyber han.
Overrasket af krisen
Mange maskinforretninger blev i 2008 overrasket af krisen og stod snart med en støt voksende bankgæld og et stort lager af maskiner, som der ikke var købere til,
- Nogle maskinforretninger var for længe om at reagere på krisen. De levede i håbet og troede sandsynligvis, at det hurtig ville vende igen, så derfor tilpassede de sig ikke hurtigt nok til de nye tider, forklarer Carsten Kjeldsen.
Han har derfor haft mange sager, hvor han i første omgang forsøger at redde virksomheden fra en konkurs ved at lave aftaler om gældsnedskrivning - akkorder - med kreditorerne.
- Nogle gange lykkes det at redde en virksomhed på den måde, mens aktionen andre gange mislykkes, hvis en kreditor ikke vil være med til en akkord, siger han og uddyber:
- Den største hurdle for mig er varelageret. Der er mange penge bundet i det, og maskinerne, der står og ruster, falder hurtigt i værdi.
- Det bedste for konkursboet er at sælge det hele til videre drift: Navn, goodwill, maskiner og værktøj, Det giver en bedre pris end ved en auktion.
Han fortæller, at han som kurator bliver stillet til regnskab for sin håndtering af konkursboet.
- Det er min opgave at sælge virksomheden eller virksomhedens aktiver bedst muligt, forklarer Carsten Kjeldsen.
Begæring om konkurs
Både virksomhedens kreditorer og virksomhedens ejer kan gå til skifteretten og indgive begæring om konkurs.
Skifteretten har udpeget forskellige advokater, kuratorer, til at forestå undersøgelsen af et selskab, der er under konkurs.
En kurator skal have kendskab til drift af virksomhed, blandt andet fordi han skal undersøge, om den nødlidende virksomhed kan drives videre uden en decideret konkurs.
Det kan være ved at indgå aftaler om nedskrivning af gælden til kreditorerne - en akkord, eller ved at sælge virksomheden til anden side.
Kuratoren skal dog først undersøge, hvad der er foregået i firmaets seneste tid.
Hans opgave er at sikre, at kreditorerne får udbytte af de aktiver, der er i virksomheden.
- Hvis der er foregået ulovlige transaktioner i firmaet eller at nogle kreditorer er blevet tilgodeset på bekostning af andre, kan jeg gå ind og annullere handler, siger Carsten Kjeldsen.
Til Roland
Der er ikke meget klyngeri i det John fortæller. OG først og fremmest må det pointeret at bankerne ikke arbejder som alm. erhvervsfolk gør, nemlig efter sund fornuft. I bankverden er alle ansatte inkl. direktører og ledelse. Så de har helt andre parametre at arbejde efter, det kombineret med deres , som regel, alene stående boglige uddannelse, gør at deres 'jagt' på 'den fede løncheck' i deres system, er at følge principielle systemer og adlyde ordre fra ovenstående ( som jo aldrig har kendt kunden eller dennes forretning )
Det må kraftige pointeres at finanskrisen startede i FINANS VERDEN ikke hos hverken landmænd, håndværkere eller anden industri.