Næstformand Henrik Frandsen understreger, at arbejdet med vandplanerne ikke er slut. Foto: Anette Eckholdt.

Korsør: Stormøde om vandplaner i gang

Landbrug & Fødevarer ventede 1.000 deltagere til deres møde om vandplanerne – knap 700 landmænd fra hele landet har taget vejen til Korsør for at møde miljøminister Ida Auken, som deltager i sidste del af mødet.

- Nej, det er ikke skuffende, at omkring 700 landmænd vælger at bruge en hel arbejdsdag på at deltage i mødet om vandplanerne, siger viceformand Henrik Frandsen og tilføjer, at det er særdeles vigtigt at understrege over for alle, at arbejdet med vandplanerne ikke er slut. Alle har fortsat en fælles opgave med at komme med indspil.

Henrik Frandsen håber meget, at det går op for miljøminister Ida Auken, at landmændene er oprigtigt bekymrede for de vandplaner, hun præsenterede i sidste uge.

- Jeg forventer også, at ministeren gentager sine løfter om, at målsætningerne i vandplanerne kan ændres, hvis vi i de kommende år finder nye, effektive og målrettede virkemidler, siger han til maskinbladet.dk forud for mødet.

Konsekvensanalyser af indsatsen og fuld kompensation til landmændene er også noget af det, Henrik Frandsen gerne vil have Ida Auken til at love, når hun sidst på dagen indtager talerstolen.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Erik Deltid
12. dec 2011 kl. 19:30

Lidt ligesom McKensey rapporten, som blev brugt indenfor politiet for et par år siden.

Man gav McKensey et oplæg og en facitliste. McKenseys opgave var så at finde mellemregningerne og så sætte sit navn under, således at rapporten kunne få en vis validitet. En ren skueproces, og det er halløjet formentlig også med vandplanerne.

Man har helt sikkert en meget fasttømret vinkel til det hele, og man er som udgangspunkt ikke indstillet på at give sig så meget som en tomme. Det eneste, som man er bange for, det er, at "nogle" finder ud af, hvor der enten er regnet forkert eller direkte snydt OG KAN BEVISE DET. Ellers tror jeg faktisk ikke, at politikkerne er indstillet på at spille efter faglighed; de går i øjeblikket mere efter at beholde magten for rød bloks vedkommende, ligesom blå blok leder efter en vej tilbage til folden.

Ole Jørgensen
12. dec 2011 kl. 19:06

Få eller mange deltagere - Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om opbakningen, men hæfter mig ved at formanden for L&F på landsdækkende radio her til til morgen bekræftede at landbruget forsat vil demonstrere mod de fremsatte planer.

Det er da ikke ret længe siden at flere fremtrædende i L&F tog afstand fra demonstrationer og stormøder.

Den slags præssionsmidler var ikke Dansk Landbrug værdigt

Er der tale om noget af en kovending?

Måske jeg ikke har fået det hele med, men er det ikke lidt ynkeligt at høre på nu?

Der er vel reelt set kun de røde lygter at se efter på det tog.

Og dælme om ikke vi nu også ovenikøbet skal være vidne til at en svovlorm iflg. forskere ved SDU er ved at udryde vandplanernes måleværktøj ålegræsset.

Og hvis ikke nogen begynder at grave i disse resultater, er den næste vandplan allerede under opsejling fordi virkningerne endnu engang udebliver.

Jeg ved der sidder eksperter i ålegræssets biologi i naturstyrelsens kontorer, de må enten have røde kinder eller kolde fødder. Det er nok ved at være tid at komme frem med noget fakta omkring ålegræssets chancer for at overleve!

Men sådanne forhold var der vel ingen der bragte på banen på dagens stormøde eller?

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke