Salg af pressere har trukket op i årsregnskabet fra Kverneland, som generelt har oplevet et stigende salg af græsmaskiner.

Kverneland kom godt ud af 2011

Med det næstbedste fjerde kvartal i ti år sikrede Kverneland Group et samlet resultat på 23,8 millioner euro i 2011

Kverneland Group fik et overskud (EBITDA) i fjerde kvartal på 2,3 millioner euro sammenlignet med 1,9 millioner euro i samme periode 2010. Det er koncernens næstbedste fjerde kvartal i 10 år.

Det skyldes blandt andet, at ordreindgangen steg med 25 procent i forhold til fjerde kvartal i 2010.

Samlet set præsterede koncernen et overskud på 23,8 millioner euro i 2011 - et betydeligt bedre resultat end i 2010, hvor Kverneland Group måtte nøjes med et overskud på 4,7 millioner euro.

Også i det samlede regnskab kan man se betydeligt forskel på ordreindgangen i 2010 og 2011. Det seneste regnskab viser en ordreindgang på 485,6 millioner euro, hvilket er 35 procent - eller 61,3 millioner euro - mere end sidste år.

Koncernen har positive forventninger til 2012.

- Den generelle prisstigning på landbrugsprodukter medvirker til en større optimisme i branchen. Tendensen til, at også produktionsomkostningerne er større, har ikke vejet tungere end effekten af de højere priser på korn og mælk, skriver Kverneland Group i årsberetningen.

Bestyrelsen noterer sig dog, at man fortsat skal holde øjnene åbne for risikoen for økonomisk tumult og konsekvenser deraf. 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke