Landbruget kan skabe 4,3 milliarder skattekroner

Hvis rammevilkårene kan forbedres, kan landbruget skabe næsten 40.000 arbejdspladser og skatteindtægter for mere end fire milliarder kroner, vurderer Flemming Fuglede Jørgensen fra Bæredygtigt Landbrug.

- Jeg ved godt, at I er trætte af at høre på de vandplaner.

Sådan sagde næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, på et debatmøde i Sødernjylland tirsdag arrangeret af Agerskovgruppen.

- Men vi bliver nødt til at kæmpe videre. for hvis vi ikke får fodbedrede rammevilkår, så kan vi simpelthen ikke konkurrere. Og vi skylder 360 milliarder kroner. Hvis vi vælter, så vælter alle banker undtagen seks også, sagde næstformanden.

Han tror dog på, at debatten kan vindes.

- Vi har helt klar fakta. Fosfor- og kvælstofniveauet i de danske vandløb er ikke steget i mere end 20 år. Det kan selv den grønneste embedsmand i Miljøministeriet se.

Vækstpotentiale

Flemming Fuglede Jørgensen håber på, at politikerne og embedsmændene kan få øje på de vækstmuligheder, der findes i landbruget, hvis rammevilkårene bliver bedre.

- Vi kan øge landbrugseksporten med 22,9 milliarder kroner. Vi kan skabe arbejdspladser til yderligere 39,300 personer. Og - har I ikke også lyst til at begynde at betale skat allesammen? - vi kan øge skatteindtægterne med 4,3 milliarder kroner, sagde han til forsamlingen af cirka 150 sønderjyske landmænd.

Han understregede, at kampen for rammevilkårene fortsat må gå gennem kampen mod vandplanerne.

- Vi kan i øjeblikket ikke forrente vores gæld. Det må vi erkende. Men hvis de gennemfører vandplanerne, vil 650.000 hektar landbrugsjord blive oversvømmet. Så kan vi slet ikke forrente vores gæld, sagde Flemming Fuglede Jørgensen 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Lars Jørgensen
21. feb 2012 kl. 17:32

Hej Ove

Det er vel ikke at være miljøfornægter at stille spørgsmål til vores miljøpolitik.

I andre lande har man en holdning om at det i højere grad end fosfor er kvælstof der er problemet, fordi vandet ved et højt fosforindhold  optager kvælstof fra luften. I Dk løser vi det problem ved at udlede mindre kvælstof!! Bagvendt ikke?

 

I andre lande bruger man gulerod til at påvirke landmændene. Mht bræmmer, efterafgrøder osv. udløser det penge til bonden.I Dk lægger man hele tiden nye krav oven i de eksisterende uden at kompensere, tværtimod straffer man, med træk i støtten hvis ikke de nye krav også opfyldes. Synes du virkelig at det er underligt at vi som bønder gerne vil gøre opmærksom på den udprægede forskel der er i landbrugspolitikken?

Samtidig er vi blandt de absolutte dukse hvad angår sprøjtemidler, de rester der i dag findes i grundvandet skyldes jo især at staten (især DSB og forsvaret), kommunerne og vandværkerne!! brugte Prefix i urimelige mænger i fortiden. Nedbrydningsproduktet BAM findes nu i boringer rundt om i landet, sjovt nok mest i Byområder. Hvorfor ikke arbejde positivt sammen med vores landbrug. Vi mangler jo penge i vortes lille lands husholdning og landbruget bidrager selv under de vanskelige kår vi har med mere end 50 mia. netto.

 

vh

Lars

 

Ove Jensen
21. feb 2012 kl. 17:11

Så er Flemming Fuglede Jørgensen igen ved at præparere en ny gruppe landmænd til at blive miljøfornægtere, og til at tro at alle andre en BL tager fejl - BL har mere end nogen andet skadet landbruget ved at vælge fornægtelse og konfrontation som vejen frem, og det trist er at en masse landmænd faktisk er hoppe med på vognen....

HP jørgensen
21. feb 2012 kl. 15:35

Til den unge Randers bonde

Ja tyskerne har fundet ud af at skal landet reddes fra falit, skal landbruget hjælpes i hoved og rø...

Og Tyskerne har også forlængst erkendt/indrømmet at forureningen kommer fra byerne og IKKE fra landbruget !!!!!!!!!!!!!!!

Danmark kommer ikke ud af krisen før de danske politikere gør det samme??????????

Så vi i DK må jo nok se i øjenene at vi skal alle skal neden om og hjem først!!!!!!

Det er skræmmende, men sandt

Mvh. H.P

Den unge Randers bonde.
21. feb 2012 kl. 15:07

Hvorfor skabe arbejdspladser i et land, hvor erhveret ikke er vellidt, hvor politikerne hverdag, kun tænker i mere kontol, nye regler og mere offentlig administration ? 

Har tale, med lokal politiker den anden dag, han synes, bare at vi bønder skulle lade folk gå på de arealer med bremmer. Det blev bare endnu en negativ sag, for landbruget.

Gi folk det de vil ha, så får landbruget fred.

Men hvorfor så ikke 20 - 30 meter bremmer, hvorfor så ikke give adgang, til stuehuset og bondemandens sofa, og seng... så kan folk, kommer og gå, som de har lyst.

I Tyskland, i dag, vil de investere 41 milliarder, i landbruget, hvad vil politikerne i DK ?  

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke