- Tiden er inde til intelligente energiløsninger. Det er økologisk biogas, som ud over vedvarende energi også giver et større økologisk areal til gavn for natur, miljø og drikkevandsbeskyttelse, siger formand for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard.

Landmænd til Gjerskov: økologisk biogas, tak!

Økologisk Landsforening har 20 konkrete forslag til fødevareministeren

- Plantebaseret biogas er en motor, der på en gang kan trække regeringens økologimål i land samt sikre en bæredygtig, miljørigtig og vedvarende energikilde. Det er nu, regeringen og de partier, som vil være med i et energiforlig, har chancen for at starte den motor, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening - Danmarks forening af økologiske landmænd, -virksomheder og -forbrugere.

Energiforliget skal ifølge økologerne indeholde en højere afregningspris for el fra bæredygtige, plantebasserede biogasløsninger, som producerer energi og den økologiske gødning, der kan gøre en fordobling af Danmarks økologiske areal mulig.

- Tiden er inde til intelligente energiløsninger. Det er økologisk biogas, som ud over vedvarende energi også giver et større økologisk areal til gavn for natur, miljø og drikkevandsbeskyttelse, siger Evald Vestergaard.

Han har argumenterne med til tirsdagens ekstraordinære møde i Det Økologiske Fødevareråd med deltagelse af fødevareminister Mette Gjerskov (S). Mødet handler om regeringens "Økologisk Handlingsplan 2020".

Bedre forhold for økologer

Med til mødet har Økologisk Landsforening 20 forslag til konkrete handlinger. Forslagene fokuserer på at give økologiske landmænd bedre forhold og bedre muligheder for afsætning og udvikling af bedrifter og produkter.

Økologisk Landsforening foreslår blandt andet en ny helhedsorienteret model for miljøgodkendelse af økologiske landbrug, oprydning i misforhold i krydsoverensstemmelsessystemet samt initiativer for at fremme eksport og produktudvikling.

Desuden opfordrer de økologiske landmænd regeringen til at høste de lavt hængende frugter og til at fjerne barrierer for lokal handel mellem landmænd og offentlige køkkener/institutioner.

Samfundet løber tør for fosfor

Endelig vil Økologisk Landsforening også understrege, at vi løber tør for fossilt fosfor inden for de næste 50 år, og at hele samfundet derfor har brug for en løsning på recirkulering af dette vigtige plantenæringsstof.  

- Plantebasseret biogas kan anvendes til at føre fosfor fra affaldskilder samt natur- og markarealer tilbage til dyrkningsjorden, hvor det gør gavn, siger Evald Vestergaard.

- Økologerne har fosforudfordringen tættest på kroppen, da vi ikke anvender kunstgødning, og derfor er det oplagt, at energiforliget skaber rum til, at økologisk landbrug kan udvikle en samfundsmodel for recirkulering af fosfor og andre næringsstoffer.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
jalaha pikkasus
7. feb 2012 kl. 20:46

kom nu ikke for godt igang jeg havde en nabo som havde økologisk ridehæste og fik også økologi støtte hans hæste døde af alderdom altså spildt øko penge og så var hæstene vallakker og ingen ville æde dem.

den lille bonde
7. feb 2012 kl. 20:42

øko uhauaha uhauaha hvor dumme mon danskerne er /tror du ? øko juletræ økologisk ridehæst  økologisk gummi/jaja selvfølgelig til traktoren bilen hvad ellers.

AP
7. feb 2012 kl. 14:32

 Fosformangel?.......fosfor opstår måske ved biogasning..lol....Nej bring dog lortet ned i pløjelaget hvor den hører hjemme og forbruges.......nemt og uden brug af statskassen

AP
7. feb 2012 kl. 14:28

 Hørt... dårlig forretning, transport osv. Kan kun etableres med tilskud. Økologisk landsforening taler for sugerør i offentlig kasse

Poul
7. feb 2012 kl. 14:02

 Nu har vi hørt på økologisk øregas igennem et par årtier. Nu er planen altså at udvide sortimentet til økologisk biogas. Det er fuldstændigt TÅBELIGT i enhver henseende. Der er absolut INTET sagligt, der taler for fremme af økologi på andres bekostning - hverken hvad fødevarer angår, eller hvad gas angår.

Lad økologisk produktion arbejde på markedsvilkår. Den er mere end velkommen!

- Men fri os for kollektiv egoisme med krav om støtte på falske forudsætninger.

hp
7. feb 2012 kl. 13:45

Kære Holger, det er jo ikke så sjældent man støder på din kommentar- hvilket for det meste er til stor underholdning... dog skal du måske læse rigtigt og sætte dig mere ind i sagen inden du for startet brokkemaskinen... her er tale om biogasanlæg baseret på PLANTEmateriale, som kan producere strøm og varme samt et økologisk gødningsprodukt til brug på markerne og som på den måde kan være med til at reducere behovet for husdyrgødning... Er sådan set enig med i at vi ikke behøver flere produktionsdyr- men vi har stadig behov for gødning til vore marker, og denne teknologi er i den henseende ret interessant...vore tyske naboer er også på dette område længere fremme end vi - måske skulle du deltage på workshoppen i Agropark Tjele imorgen...man kunne måske blive klogere...

Holger Ø. Mortensen
7. feb 2012 kl. 13:23

- biogas er og bliver skodgas. Husdyrgødning er verdens dårligste brændstof - også økologisk gylle. Og vejen til produktionen af husdyrgødning er så belastende for både natur & miljø og handelsbalancen, at samtlige planer for biogas straks skal tages ud af energforliget. Biogas fordrer blot endnu flere produktionsdyr. En giftig skrue uden ende - og økonomisk en klods om benet på alle.

 

INGEN biogasværker løber rundt, og det er ikke uden grund, at bankerne ikke vil røre disse gyllekogerier med en ildtang. Det er simpelthen dårlig forretning.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke