Niche-mælk hitter

Forbrugerne vil gerne betale en-to kroner mere for de små mælke-mærker med en god historie

Samtidig med at billig mælk er vokset i supermarkederne, har flere små, danske mejerier formået at tilkæmpe sig hyldeplads i detailkæderne. Det skriver FoodCulture.dk.

Mens Thise og Naturmælk har været på markedet i en årrække med komplet mælkesortiment i de to store detailkæder COOP og Dansk Supermarked, har flere detailkæder de seneste år fået øje på de helt små leverandører.

Det gælder eksempelvis Løgismose Mejeris økologiske mælk i Netto, som er en særlig blanding af jerseymælk og mælk fra sortbrogede og dansk malkerace – og i øvrigt tappet og behandlet på Øllingegård. 

- Vi sælger dobbelt så meget som forventet, og vi kan levere flere mælketyper, når kunden ønsker det, siger bestyrer Steen Olsen, Løgismose, til FoodCulture.dk. 

Osted Mejeri, som både har egen mælk og forarbejder mælk fra Gram Slot, oplever også stigende efterspørgsel, hvilket også gælder Thrane Mejeri. Det fynske mejeri leverer i modsætning til de øvrige primært konventionel mælk, som sælges i den nye poseemballage, som flere af de små har taget til sig. 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Lars Jeppe B. Sørensen
18. jan 2011 kl. 09:15

Træerne vokser ikke ind i himlen. Jeg har set at besætningen fra Grambogård var til salg.

Mona Blenstrup
17. jan 2011 kl. 19:38

Osted mejeri laver de skønneste oste tilllige med med den lækre mælk. Kan kun anbefales.

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke