I lys og lyd, der var en rockstjerne værdigt, blev den nye JCB 550-80 Agri præsenteret på fabrikken i England. Næste stop er Agritechnica 2011.

Agritechnica 2011

Ny topmodel fra JCB

På Agritechnica 2009 viste JCB prototypen på en ny og stor teleskoplæsser. Kundernes reaktion var positiv, og på 2011-udgaven af Agritechnica er den engelske producent klar med den nye topmodel i Loadall-serien

 

Uden nævneværdig kontravægt vejer den nye JCB 550-80 Agri Plus teleskoplæser over ti ton. Den høje vægt kommer fra det kraftige chassis, der er produceret af 25 millimeter tykke stålplader.

På højre side af læsseren ligger der en JCB Dieselmax motor med en effekt på 145 hestekræfter.

Løfter fem ton

Læsseren er designet til landbrug, hvor der skal håndteres store mængder af korn og foder. Derfor har læsseren en løftekapacitet på ikke mindre end fem ton, og løftehøjden er på 8,1 meter. For at kunne klare det, har JCB designet en ny bom med et nyt næsedesign, som giver plads til et meget kraftigt redskabsophæng.

Systemet giver en brydekraft på 6,5 ton, hvilket er 50 procent mere end på en JCB 541-70 læsser.

Det nye ophæng giver samtidig redskabet en god tømmevinkel og muligheden for at vippe det langt bagover, så selv store skovlfulde af korn kan transporteres, uden at der spildes.

Sparer på kræfterne

For at gøre bommen stabil er der ved fuld løftehøjde er der et overlap på én meter på bommens udskud. Bommen håndteres af en kraftig løftecylinder med dobbeltvirkende hydraulik, og uanset om redskabet er tomt eller læsset, er der en ensartet affjedring på bommen.

For at forøge sænkehastigheden og spare energi, er den nye læsser monteret med et system, så der ikke anvendes effekt, når læsseren sænkes. 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
10. feb 2012 kl. 05:07

Very Very Cool. I look farword to seeing the real thing! I saw the booth today in Galten – great opportunity to create a bit of mountain bike tourism. Lots going on like this in the states – especially on trails built for ‘flow’. Good luck!!

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke