Hans Fink gør opmærksom på, at bankernes krise også skyldes mange andre ting end landbrugets problemer.

Økonom: Bankernes krise skyldes andet end landbrug

Det er ikke alene landbruget, der er skyld i bankernes krise, mener cheføkonom Hans Fink, LRØ.

- At landbrugets gæld er en tikkende bombe under bankerne, er en sandhed med modifika-tioner, og det er ikke en forværring i landbruget, der giver eventuelle krak i bankverdenen.

Det fastslår cheføkonom i LRØ, Hans Fink, efter at professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School netop har udtalt, at landbruget udløser en ny bank-bombe.

- Vi oplever, at langt de fleste af vores landbrugskunder kan og vil servicere deres gæld, og at deres likviditetsmæssige forhold hænger sammen, siger Hans Fink.

Hans Fink anfægter desuden professorens udtalelses om landbrugets gæld på 350 milliarder kroner. 

- Landbrugets bankgæld udgør 64 milliarder kroner, viser opgørelser fra Landbrug & Fødevarer, resten er i grove træk realkreditgæld. Jeg vurderer, at det er bankerne, der kommer til at lide tab i de sager, vi kender til, mens realkreditinstitutterne formentlig kun indkasserer få tab via deres bedre prioritetsstilling, siger Hans Fink og fortsætter:

- Derfor er det misvisende, når Finn Østrup i forbindelse med bankernes situation taler om en landbrugsgæld på 350 milliarder kroner. Det er vigtigt, man skelner mellem landbrugets samlede gæld og bankgælden, som jo er på et langt lavere niveau. 

Tæt dialog mellem bank og landmand

Hans Fink påpeger, at der generelt er stor åbenhed vedrørende kundeforholdet mellem bank og landmand.

- Landmænd leverer alle relevante oplysninger og dispositioner, og bankerne har vidst, hvordan tingene har udviklet sig. Der er en tæt dialog, og landmændene er åbne om tingene, mener Hans Fink.

- Vi ved, situationen er alvorlig for bankerne i øjeblikket, men det er ikke alene landbruget, der er årsagen. Der er mange andre forklaringer på, at bankerne er sårbare, siger Hans Fink.

- DLR har meldt ud, at op mod 300 bedrifter landet over kommer på tvangsauktion inden for halvandet års tid. Det kan lyde af mange, men det er trods alt kun 2,5 procent af heltidsbrugene.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Svend
12. jan 2012 kl. 11:24

Olsen

Jeg er af den overbevisning at det tjener alle bedst med klarsyn, der er jo mange også uden for landbrugserhvervet der har måtet forlade arbejde hus og hjem uden egne skyld. De er uden egen skyld blevet ramt af den spekulation og svindel der har fundet sted inden for finanssektoren.

Olsen
11. jan 2012 kl. 22:36

Til Gangsteren, Svend, Henrik  Hougaard.

Med jeres syn på kollegaer og viden om et erhverv som mangler indtjening.. så vil erhvervet være bedst tjent med i går en tur i stalden og rykker lidt i jeres kohaler... måske i finder inspiration i det.

John
11. jan 2012 kl. 10:03

Til Henrik og Svend

Fint med jeres lille analyse og holdning til de unge "lykkeridere". Men hvad ved I om deres situation? De er blandt de dygtigste på alle områder, produktionsmæssigt, miljømæssigt og registreringsmæssigt. Alle disse krav til nutidens landbrug skal overholdes fra dag 1, og tunes op i et tempo, der kan give et afkast, til alle de følgeinvesteringer som reglerne medfører.

At sklle være klar til 2013 - kravene som svineproducent betyder investering i staldsystem. For at få en forrentning af dette fulgte et øget produktionsgrundlag, altså en udvidelse af besætningen. Det kræver øget areal til udbringelse af husdyrgødningen. Altså leje eller evnetuelt køb af jord som var en stor del af grundlaget for de store stigninger vi så. (altså også politiske beslutninger bag jordprisernes himmelflugt)

Som ung landmand har dette skulle løftes med det samme, inden der er en reel friværdi i ejendommen. Perioden gennem de seneste 10 år, har været præget af vækst og offensiv rådgivning som inden for alle andre erhverv. Men har jo så virkelig givet bagslag og konsekvens for de fleste, uanset hvor de står. (kan politiske beslutninger hjælpe i disse tider også?)

Men husk at selv om jordpriserne er faldet, bliver det aldrig værdiløst eller stjålet. Her er der tale om det mest reelle af fast ejendom, som hidtil har været styrret af markedsmekanisme, hvilket jeg også vil foretrække at der bliver i fremtiden. Altså ikke af et diktat fra finansstyrrelsen!

Svend
11. jan 2012 kl. 00:46

Hej Henrik

Det er klart at mange har og må forlade skuden, men det gælder nu ikke alene landbruget, masser er uden arbejde og har måttet lade hus  hjem ect. gå på tvangsaktion også folk der aldrig på nogen måde har haft berøring med landbruget ganske alm.mennesker der har passet deres arbejde men virksomheden flyttede eller gik konkurs. Så bønderne er ikke alen om at fælde en tåre.Men desværre ser de kun egen navle.

 

Henrik
10. jan 2012 kl. 23:26

Mange ved det godt, men vel ikke indrømme det. Det er under 10 pct. af fuldtidslandbrugene - primært de helt store svinebrug med ganske unge ejere - der har ondt i økonomien og nu truer banker og kreditforeninger - resten af landbruget klarer sig godt og nogenlunde godt. Derfor er det ikke GENERELLE hjælpeordninger, vi har brug for, men præcise og helt specifikke indgreb overfor fallenter, spekulanter og lykkejægere. Hvad har landmænd at gøre i investeringer omkring vindmøller (som ikke engang opstilles på egen mark), schweizerfranc, renteswap og futures? Hvorfor skal man bare uden videre kunne købe jord i udlandet i spekulationsøjemed? Og hvordan sikrer vi at vi i fremtiden ikke kommer i en lignende situation igen, hvor faldende jordpriser atter truer både landmænd, banker og kreditforeninger? Det er de store spørgsmål, der rejser sig i øjeblikket og som kræver både omtanke og fornuft. 

Til en start kunne man jo passende omdanne de fallerede svinebrug til nye, innovative familiebrug og give flere mulighed for at blive selverhvervede. Det er på tide at landbruget tænker nyt og ikke bare i mere teknik, gadgets og flere grise pr. årsso. Og så slap de konkurstruede landmænd måske alligevel fra at skulle flytte fra gården. Det er trods alt mennesker, deres familie og job der rykkes op med rode, når det ulykkelige indtræffer. Også selvom de ligger, som de har redt.

Svend
10. jan 2012 kl. 20:50

Nå så skal man være økonom for at finde ud af der er ingen der har skylden, for fire år siden ikke at forglemme, var der mange landmænd der zappede mellem banker og krediinstutioner for at få penge til et projekt som mange tvivlede på. Vor var den kloge økonom hende på det tidspunt. Nemlig i flyverskjul. 

H Hougaard
10. jan 2012 kl. 20:32

Kreditforeningen sad hos mig en sommerdag i 2006 og mente det ville være rigtigt at låne op i friværdien og få den ud og arbejde.Idag er jeg glad for at jeg ikke lyttede for så ville jeg da først rigtig få ballade med banken.

Gangsteren
10. jan 2012 kl. 15:21

Få det ud i pressen, og tvét i stedet for maskinbladet

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke