Til Henrik og Svend

Fint med jeres lille analyse og holdning til de unge "lykkeridere". Men hvad ved I om deres situation? De er blandt de dygtigste på alle områder, produktionsmæssigt, miljømæssigt og registreringsmæssigt. Alle disse krav til nutidens landbrug skal overholdes fra dag 1, og tunes op i et tempo, der kan give et afkast, til alle de følgeinvesteringer som reglerne medfører.

At sklle være klar til 2013 - kravene som svineproducent betyder investering i staldsystem. For at få en forrentning af dette fulgte et øget produktionsgrundlag, altså en udvidelse af besætningen. Det kræver øget areal til udbringelse af husdyrgødningen. Altså leje eller evnetuelt køb af jord som var en stor del af grundlaget for de store stigninger vi så. (altså også politiske beslutninger bag jordprisernes himmelflugt)

Som ung landmand har dette skulle løftes med det samme, inden der er en reel friværdi i ejendommen. Perioden gennem de seneste 10 år, har været præget af vækst og offensiv rådgivning som inden for alle andre erhverv. Men har jo så virkelig givet bagslag og konsekvens for de fleste, uanset hvor de står. (kan politiske beslutninger hjælpe i disse tider også?)

Men husk at selv om jordpriserne er faldet, bliver det aldrig værdiløst eller stjålet. Her er der tale om det mest reelle af fast ejendom, som hidtil har været styrret af markedsmekanisme, hvilket jeg også vil foretrække at der bliver i fremtiden. Altså ikke af et diktat fra finansstyrrelsen!

Mange ved det godt, men vel ikke indrømme det. Det er under 10 pct. af fuldtidslandbrugene - primært de helt store svinebrug med ganske unge ejere - der har ondt i økonomien og nu truer banker og kreditforeninger - resten af landbruget klarer sig godt og nogenlunde godt. Derfor er det ikke GENERELLE hjælpeordninger, vi har brug for, men præcise og helt specifikke indgreb overfor fallenter, spekulanter og lykkejægere. Hvad har landmænd at gøre i investeringer omkring vindmøller (som ikke engang opstilles på egen mark), schweizerfranc, renteswap og futures? Hvorfor skal man bare uden videre kunne købe jord i udlandet i spekulationsøjemed? Og hvordan sikrer vi at vi i fremtiden ikke kommer i en lignende situation igen, hvor faldende jordpriser atter truer både landmænd, banker og kreditforeninger? Det er de store spørgsmål, der rejser sig i øjeblikket og som kræver både omtanke og fornuft. 

Til en start kunne man jo passende omdanne de fallerede svinebrug til nye, innovative familiebrug og give flere mulighed for at blive selverhvervede. Det er på tide at landbruget tænker nyt og ikke bare i mere teknik, gadgets og flere grise pr. årsso. Og så slap de konkurstruede landmænd måske alligevel fra at skulle flytte fra gården. Det er trods alt mennesker, deres familie og job der rykkes op med rode, når det ulykkelige indtræffer. Også selvom de ligger, som de har redt.

Kreditforeningen sad hos mig en sommerdag i 2006 og mente det ville være rigtigt at låne op i friværdien og få den ud og arbejde.Idag er jeg glad for at jeg ikke lyttede for så ville jeg da først rigtig få ballade med banken.