John Deere har endnu ikke fastlagt den nye strategi for Danmark.

- Vi skal lige sunde os

Først i tirsdags fik de danske John Deere-forhandlere at vide, at John Deere og Nellemann stopper samarbejdet

 

Alle danske John Deere-forhandlere blev tirsdag aften indkaldt til et møde i Fredericia, hvor de blev orienteret om, at John Deere International GmbH og den danske John Deere-importør, Nellemann Agro A/S, stopper samarbejdet.

Og der kommer nok til at gå lidt tid, før denne nyhed bliver fordøjet, fortæller indehaver af Askildrup Maskincenter A/S, Flemming Rasmussen.

- Jeg tror, vi alle sammen skal sunde os lidt og se, hvad der nu skal ske. Men vi fortsætter ufortrødent imens, siger Flemming Rasmussen, hvis firma ligger i Randers og er autoriseret forhandler af både John Deeres have/park- og landbrugsmaskiner.

Ingen begrundelse

Flemming Rasmussen og de andre forhandlere har ikke fået at vide, hvorfor John Deere og Nellemann har valgt at stoppe samarbejdet.

- Der var ikke nogen begrundelse. Vi ved ikke, hvordan det kommer til at tage sig ud, siger Flemming Rasmussen.

Snart bliver alle John Deere-forhandlere dog samlet i Lissabon, hvor traktorgiganten skal præsentere sine nye produkter. Og Flemming Rasmussen håber, at danske forhandlere vil få mere at vide i forbindelse med det møde.

Intet ligger fast

Når samarbejdet mellem John Deere og Nellemann Agro stopper ved udgangen af februar 2012, lukker Nellemann Agro. Men hvad der så skal ske med John Deere og deres danske forhandlere er endnu uvist.

Public Relations direktør hos John Deere International Oliver Neumann vil i hvert fald ikke lægge sig fast på, om der kommer en ny importør, eller om Danmark får sin egen John Deere-afdeling under Deere & Co, som det er tilfældet i en række andre større europæiske lande.

- På dette tidspunkt er der intet, der ligger fast. Der er fortsat ni måneder til, at samarbejdet ophører, og i løbet af den tid vil vi fastlægge den endelige strategi for Danmark, som den ser ud per 1. marts 2012, siger Oliver Neumann.

Læs også: Nellemann stopper som importør af John Deere


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke