Krydsningskalve kan skabe merværdi
Der er fremtid i at producere krydsningskalve, mener formanden for Danish Crowns Kreaturudvalg og Dansk Kvæg
Krydsningskalvene kan meget vel være det, der skal til for at kunne opretholde en dansk handyrproduktion uden tilskud. Det udtaler Peder Philipp, formand for Danish Crowns Kreaturudvalg og Dansk Kvæg.
Da den koblede handyrpræmie faldt 600 kroner fra januar 2012, betød det store økonomiske og etiske udfordringer for den samlede kvægbranche.
Konsekvenserne kan være, at der ikke længere er økonomi i at opfede tyrekalvene, at flere kalve derfor bliver eksporteret til udlandet, og at flere mælkeproducenter vil se sig nødsaget til at aflive kalvene.
- Vi må som branche tage ansvar for det, som kommer. Derfor er vi forpligtet til at få noget ordentligt ud af tyrekalvene, og vi må afprøve alle muligheder for at forbedre økonomien i handyrproduktionen. Når vi tager ansvar, modtager vi også den nødvendige respekt fra vores omgivelser, siger Peder Philipp.
Ny kategori åbner for nye markeder
Krydsningskalvene kan noteres i Danish Crowns ny kategori: kalv under otte måneder.
Det unge kalvekød forventes at kunne åbne for de sydeuropæiske markeder, hvor dansk kalvekød hidtil ikke har været repræsenteret. Derfor håber Peder Philipp på en fremtidig storskala-produktion af krydsningskalvene.
- Vi skal have en jævn produktion op at køre, hvis vi skal kunne servicere de store internationale markeder. Derfor er det nødvendigt, at vi får mælkeproducenterne med på vognen. Lige nu har vi slagtekalveproducenter, der nærmest står i kø for at aftage krydsningskalve. Men det er hos mælkeproducenterne, produktionen starter, siger Peder Philipp.
Hårdt behov for merværdi
Ifølge Peder Philip er der stor interesse for krydsningskalve, hvilket, han mener, er et tegn på, at producenterne har hårdt behov for at finde merværdi i deres produktion, men også at de er villige til at søge nye løsninger.
- Det er meget positivt, siger Peder Philipp, som opfordrer eventuelle skeptikere til at se nærmere på mulighederne i at producere krydsningskalve:
- Mælkeproducenterne skal gå hjem og regne på det. Se på, om det kan betale sig i netop deres produktion. Det her er et tilbud, som den enkelte er nødt til at forholde sig til - så lad nu være med at mene noget, før der er regnet på tallene.
Hvor mange køer der kan insemineres med kødkvægssæd, uden at besætningen kommer til at mangler kvier, afhænger af bl.a. besætningens reproduktionseffektivitet, køernes holdbarhed og kalvenes kalvedødelighed. Kødkvægssæd kan desuden kombineres med kønssorteret sæd...det gør regnestykket endnu mere kompleks. Simuleringsværktøjet SimHerd tager højde for alle besætningsspecifikke aspekter og priser. Analyser med SimHerd udbydes af SimHerd A/S og de konsulenter og dyrlæger som er fremme i skoen. Drop kuglerammen og brug SimHerd for at træffe de rigtige beslutninger. Jehan Ettema, konsulent, SimHerd A/S
www.simherd.com